Jeg er Rikke Malene Mygind

50 års livserfaring og en baggrund som sygeplejerske

 

Lidt om mig

Jeg hedder Rikke og er bosiddende i dejlige Gl Rye. Jeg er mor til to børn, hvoraf den yngste stadig bor hjemme. Jeg er oprindeligt fra Skive, hvor jeg stadig har begge mine forældre og mine søskende. Jeg har lavet mange interessante ting både i mit liv og i mit arbejdsliv. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mit arbejdsliv arbejdet med både børn, unge og ældre. Jeg har arbejdet med mennesker med rusmiddelproblemer. Jeg har arbejdet med unge anbragte. Og jeg har arbejdet indenfor ældreområdet.

I såvel mit private virke som i mit faglige virke ser jeg, hvordan der ofte er behov for ”noget ekstra” hos den ældre generation. Jeg har så ofte stået med følelsen af, at ville gøre noget mere, når jeg er kommet hos mine ældre medborgere. Med den følelse i maven, er Mygind Care opstået. 

Næstekærlig, omhyggelig og samvittighedsfuld seniorhjælp

I livets sene år, hvor kropslige funktioner begynder at svigte, hvor vi mister, savner eller på en eller anden måde oplever begrænsninger, fysiske såvel som mentale, så er der brug for nærvær, praktisk hjælp og omsorg. Jeg elsker at gøre "her-og-nu-nytte". Jeg er praktisk anlagt og god til at få noget gjort. Mygind Care er tænkt som ”det ekstra”. Mygind Care er "god tid og grundighed". Jeg kan evt bruges som et supplement til dig der i forvejen får visiteret hjælp fra det offentlige eller får hjælp fra pårørende. Men jeg jeg kan også være den lille ekstra hjælp til dig, der ellers klarer dagligdagen på egen hånd.

Omsorgen og medmennesket

Kernen i min sygepleje har altid været OMSORGEN. Kernen i mit liv er mit MEDMENNESKE. Når jeg kommer i et andet menneskes hjem, møder jeg min medborger næstekærligt, respektfuldt og autentisk.  Jeg arbejder omhyggeligt og samvittighedsfuldt!

Tryghed

Bag Mygind Care ligger ønsket om at skabe mere tryghed for dig eller for din ældre pårørende.
Når jeg kommer i hjemmet for at løse en praktisk opgave vil den altid blive løst både grundigt og effektivt. Men den vil også blive løst på en omsorgsfuld måde med respekt for både det menneske jeg møder og det hjem, hvori jeg kommer.

 

Hr smil

Ydelser

I livets sene år, hvor kropslige funktioner begynder at svigte, hvor vi mister, savner eller på en eller anden måde oplever begrænsninger, fysiske såvel som mentale, kan vi få behov for hjælp.

Læs mere
National Cancer Institute Bxxgtqew1m4 Unsplash

Priser

Vi aftaler en pris, når behovet for hjælp er afdækket.

Der kan aftales engangsydelser eller et fortløbende samarbejde

Læs mere